Sofie synger om det hun tænker

Sofie er upcoming artist i det danske musiklandskab. Hun er sanger og sangskriver, og hun har netop udgivet sin anden single “Come on Over”. Du kender hende måske ikke – men det kommer du til.

Jeg har valgt at interviewe Sofie fordi, at jeg ved, at der er mange andre unge kvinder, der har talenter og ambitioner, som de kan have svært ved at hengive sig 100 % til. Det kræver mod. Sofie havde og har modet, så jeg håber, at dette interview kan inspirere dig til måske at tage skridtet og springe ud i det, som du drømmer om. Den drøm, du måske næsten ikke tør fortælle om. 

Hun ligner en bestemt og stilsikker dame ved første øjenkast – men når hun så smiler, så overflyder sødmen. Den ene tand hviler lidt ovenpå den anden, på den der enormt charmerende måde, og det lyse hår hviler roligt på hendes skulder. Hun hviler i sig selv, virker afklaret og voksen. Måske er vi blevet ældre? Hvordan mon jeg virker, tænker jeg et kort sekund, mens jeg vikler Irene-Flindt-solbrillerne ud af håret. 
skaermbillede-2017-08-16-kl-13-59-41 ”Så kører det, perfeeeeekt”, får jeg fremstammet, da jeg tænder min mikrofon. ”Nu bliver jeg nervøs”, kommer det fra Sofie, der netop har sat ild til den første can. Røgen forsvinder ud i sommernatten – lydløst og vil lokke os med ud med sine røgsignaler, men vi bliver siddende – nu skal vi tale.

Fortæl mig lidt om hvordan det hele startede?
Min far skulle for år tilbage sælge en lejlighed for et par. Min far er min allerstørste fan, så da parret fortalte, at de havde med musik at gøre, fortalte han straks, at han havde en datter, der sang. Vi fik efterfølgende hurtigt sat et møde i stand, men jeg var meget ung dengang – 16 år. Jeg mødtes med dem nogle gange, men det hele gled lidt ud i sandet. Jeg var for ung og vidste overhovedet ikke, hvad jeg ville, hvem jeg var, eller hvad jeg tænkte. Da jeg var i Cambodia i mit sabbatår, kom jeg i kontakt med Claus igen. Han sendte mig en besked om, at nu var han mere klar en nogensinde til, at vi skulle arbejde sammen. Claus er i øvrigt selv sanger og sangskriver, og han havde nu lyst til at lave noget med en anden end sig selv og sin egen stemme. Og her følte jeg mig klar. Vi mødtes efterfølgende i en lang periode i hans kunstneriske univers af en lejlighed og hjemmestudie, som lå under et tag på Nørrebro, hvor vi spillede, drak rødvin og snakkede tekster. Vi er egentlig et umage par. Vi stammer fra to vidt forskellige musikalske verdener og to forskellige generationer, men vi har det til fælles at prise ægte følelser og ærlige ord og med det udgangspunkt, har han produceret musik, som matcher mine ord og følelser.
skaermbillede-2017-08-16-kl-13-48-45 Er det din egen historie, som du fortæller gennem musikken?
Det er forskelligt fra sang til sang. Af de to numre som jeg er ude med, er det helt sikkert mine egne tanker og oplevelser af at befinde sig i en bestemt slags forhold, som kommer til udtryk. Omvendt er de jo gennemtæsket og analyseret med mine veninder, som ligesom jeg selv, er et produkt af en bestemt tid og kultur. Så måske de handlingsmønstre, jeg beskriver, rent faktisk rammer bredere end, hvad jeg lige selv går og tror.

Når jeg hører din musik, så hører jeg en kvinde, som er super velovervejet – efterfølgende. Men som i et givent moment er indgået i et forhold, fordi at stemningen var til det. Måske det var natten, der tog dig derhen? At beatet var for det? Men så bagefter… jamen hvad så?! Og her tænker jeg særligt i forhold til ”Come on Over”. Man kan jo tit være i tvivl med mænd – er det her noget, eller er han bare en weekendkriger? Hvad tænker du selv?
Åh, hvor har du ret.  Det er et billede på nogle forhold, som jeg har været i, som måske ikke har været specielt smarte. Og det er jo let nok at se i bagklogskabens klare lys, men en helt anden sag, når man står midt i det. Mere er der vidst ikke at sige. Vi griner begge, og jeg får fremstammet: ”Jeg kan i hvert fald relatere 100 % til den sang og følelsen”.

Jeg håber, at folk kan mærke mig og høre en ærlig stemme. Vi lever jo lige nu i en eller anden form for perfekthedskultur, hvor sociale medier hjælper til at alting – i hvert fald syner perfekt med alt fra kroppe, mad, outfit og sågar parforhold. Dér håber jeg, at kunne bidrage med et kighul ind i noget uperfekt og upoleret. For de forhold, jeg beskriver i mine sange, er langt fra perfekte. Jeg har egentligt ikke skrevet mine sange med henblik på, at de nødvendigvis skulle udgives, og netop derfor har jeg også skrevet dem ærligt og for min egen selvhjælps skyld. Det ville være skørt at lyve eller pynte på virkeligheden i sin dagbog. Og sådan har jeg det egentlig også med min musik.

Hvad skal der ske i fremtiden? Nu er du jo den helt nye rose i vasen, hvor længe kan vi forvente at se dig blomstre?
Åh nej Isa, jeg hader sådanne spørgsmål. Jeg hader fremtiden og forsøger så vidt muligt at tænke så lidt fremad, som muligt. Men når det er sagt, er musikken helt sikkert dér, hvor mit hjerte ligger, på trods af, at jeg selvfølgelig også har travlt med mit studie og arbejde. Men det er ligesom sekundært. Sådan føles det i hvert fald pt., når jeg har sommerferie, og natten er ung. Jeg arbejder stille og roligt på en EP. Og nå ja, så kan jeg løfte et lille slør for, at jeg d. 23 september for allerførste gang skal spille en koncert med mine egne numre. Det glæder jeg mig HELT vildt til.

Tror du, at det vil påvirke din musik, hvis du lige pludselig får en kæreste og et mere ”stabilt liv”, eller tror du, at det er vores 20’er-weekend-kultur, der driver og har drevet dig?
Det har det helt sikkert været. Det, at være en del af en bestemt kultur og bestemte forhold, har naturligvis inspireret mig og sat mine tanker i kog adskillige gange. Jeg tror på den anden side, at alle kapitler af mit liv vil gøre det, og jeg vil altid bruge mine skrevne ord og melodier som redskab til at være i kontakt med mine følelser. Jeg glæder mig kun til at lære nye følelser at kende bearbejde dem og skrive ud fra dem.
skaermbillede-2017-08-16-kl-14-26-14 Hvad er dit bedste råd til andre kvinder med drømme og ambitioner?
Det er virkelig vigtigt at gøre noget, som gør én glad. Så må man få det andet til at spille ved siden af. Og hvis man er så heldig at have en passion, så lad den for guds skyld ikke gå til spilde. Som barn havde jeg en stor popstjernedrøm, og da jeg hurtigt fandt ud af, at jeg havde en stemme, vidste jeg også godt, at det ville der potentielt set godt kunne gøres noget ved. Jeg sang efterfølgende lidt hist og her, men i takt med at jeg blev ældre, fik jeg på én eller anden måde pakket den drøm meget, meget langt væk. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle gribe den an – og så var jeg i øvrigt også utrolig bange for at blive skuffet over mig selv, hvis det ikke lykkedes. Men så kom Claus ind i billedet, og tog musikken med sig og fik meget hurtigt pakket min passion frem igen og placeret et sted, hvor den jo hører til. Og det var sindssygt angstprovokerende og sårbart, men mest af alt var det berigende for mig og min person at få lov til at arbejde med noget, som jeg jo brænder for. Det har givet mig nogle ekstra lag og ikke mindst ro. Det er jo helt skørt at pakke sin passion væk. 

Vi er nået bunden af vinflasken, og jeg har slukket memo’en. I bunden af Sofies vinglas spotter jeg selvdisciplin, ambitioner og noget der kunne ligne en kvinde, som kender sig selv rigtig godt. Hun sidder og smiler i hendes hættetrøje. Det er blevet koldt, og solen er gået ned. Der er stille på Frederiksberg, men det er okay, for vi kan jo bare selv tænde for musikken igen. 
__________

Du kan høre Sofie Sarlvits senste udgivelser på Spotify her
Hold dig opdateret på Sofies musik og hvor hun spiller via Facebook her
Hold øje med hvem hun drikke hendes latte med gennem Instagram her

(Visited 10 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *