Hørt fra dig

Jeg havde sat mit ur til at ringe klokken 6:00 i morges. Helt væk. For jeg ved inderst inde godt, at jeg på ingen måde frivilligt træder ud af mit eget lille Dunlopillo-univers før højest nødvendigt.

Af uforklarlige årsager havde jeg ikke rullet mit mørklægningsgardin ned i går aftes, inden jeg gik i seng. Underligt, for jeg er en flagermus, når det kommer til mørke. Det skal helt være kulsort, når jeg sover. Jeg har dog altid et lys tændt i gangen i lejligheden. Så kan jeg ane det i dørsprækken, når jeg ligger i min seng. Sådan har vi alle sammen vores mærkelige vaner. Nogle gange glemmer vi dem bare, og så er vi helt forvirret, når vi vågner.

Jeg vågnede op til en rigtig Narnia-tåge foran mit vindue imorges. Det var enormt hyggeligt. Mest af alt fordi, at jeg lå konge godt under min dyne, og jeg sagtens kunne tillade mig at sove tre timer til uden at gå glip af noget som helst. Så jeg nød tågen i to minutter og faldt i dyb søvn igen, mens solen lod den gå i opløsning ude foran mit vindue.

”Skørt for mig, er det så lang tid siden, at jeg har høøøørt fra dig”, lyder det fra anlægget, som jeg har båret med ud på badeværelset. God musik under bruseren er skam det rene mindfulness for mig. Det er Emil Kruse, der spiller. Det er en af hans seneste udgivelser. Jeg er total vild med det nummer, og jeg hører det hele tiden.

Jeg kan godt lide teksten, og den måde hans stemme ligesom sætter spørgsmålstegn ved det hele. ”Som om alt er anderledes”, jeg synger med.

skaermbillede-2017-09-18-kl-23-44-10 I torsdags hørte jeg ham i Vega. Det er i øvrigt for sjældent, at man går til koncert. Jeg tror, at det var hans første koncert der. Ret sejt. Jeg var taget afsted med mine gode barndomsveninder, som også går op i musik. Vi har alle sammen en svaghed for danske artister – talenter.

Det første nummer, jeg hørte med Emil Kruse var ”Hvorhen”. De spillede det på P3 en eftermiddag, og det var et af de numre, som skaber billeder på nethinden. Sådan aktuelle billeder fra ens eget liv og episoder, som man har haft, der har påvirket en. Kender I det?

Koncerten var lige så god, som jeg havde forventet. Han producerer selv og laver sine egne beats, og det kan man godt mærke. Musikken er en del af hans bevægelser. Jeg ved ikke, om det er Aurehøj-viben, der har givet ham den egenskab, eller om den slags er medfødt? Talentfuld, det er han i hvert fald og enorm dygtig. Folk dansede og sang med på den der rigtig gode intime Distortion-agtige-måde. Hans musik minder mig om Nørrebro og sårbarhed. Musikken minder mig om, at jeg nok ikke er den eneste forvirrede i 20’erne derude.

Hans tekster oser af usikkerhed men bliver præsenteret med så meget selvtillid, at det kan knuse og hele på samme tid.

Jeg slukker bruseren og føler mig frisk. Jeg overdøver musikken med min hårtørrer, men slukker den hurtig igen. Jeg hader at tørre hår, jeg føler, at jeg spilder tiden, når jeg gør det. Jeg lader håret klare sig selv og springer i et par bukser, som er ved at springe. Sommerens croissant-indtag har sat en stopper for lynlåsen. Jeg er ligeglad. Så tager jeg kjole på, skruer op for musikken, åbner vinduerne og invitere mandagen ind i min egen brusebads-tåge.

(Visited 16 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *