Kvinde du er selv skyld i din løn er lavere end mænds

Det er i virkeligheden sjældent, at jeg starter debatten ”løn”, når jeg sidder i selskab med venner og familie. Det er måske heller ikke det mest morsomme og livsbekræftende at indlede forretten med: ”Og i øvrigt, så skal vi snakke ligelønslov til desserten, så gem lige lidt plads i maven, ha!”. Jeg føler lidt, at det er en debat, der bliver gemt lidt væk under det marokkanske køkkentæppe. Primært fordi, at det er en debat, som kan være enorm svær at gribe an som kvinde uden, at den sorte Wolford strømpe forveksles med en knæhøj rødstrømpe i gedeuld. Jeg føler personligt, at man hurtigt kan blive opfattet enorm feministisk, når man tager debatten op – og det ønsker jeg ikke.

Jeg er dødtræt af at høre folk, der søger bevisførelse i biologiske analyser og teorier, for at retfærdigøre forskellene på mænd og kvinder i arbejdsregi. Jeg er helt med på, at der fra naturens side er forskel på mænd og kvinder og måden, hvorpå vi agerer og håndterer situationer. Når alt kommer til alt, så skal vi alle levere et stykke arbejde, som også kan være ens, på trods af, at der er hos den ene part kan være to lidt større bryster under den lyseblå skjorte.

Ser vi på mænd og kvinder med samme uddannelsesniveau, tjener manden i gennemsnit 100 kroner mens kvinden tjener 80 kroner. Nu får jeg da snart åndenød her på læsesal – det er faktisk for galt. Sammenligningen har man draget på lønindkomst for 40-årige fuldtidsarbejderne mænd og kvinder i marts 2015 opdelt på uddannelsesniveau. (Arbejderbevægelses Erhvervsråd). Denne markant forskel har stort set ikke ændret sig de sidste ti år.

Jeg synes, at det er på tide at flere kvinder i min generation får rejst sig fra kontorstolen, hevet ned i Benneton-nederdelen og ranket op. Vi skal forberede os selv på en tid, hvor vi selv skal tage tilløb til at få mere i løn.

Jeg tror grundlæggende, at mænd får mere i løn end kvinder i Danmark fordi, at de har balls. Forstå mig ret. De tør mere end os. De er ikke bange for, hvorvidt de er berettiget den lønstigning eller ej. De kaster sig ud i samtalen og får forhandlet sig frem til noget realistisk, uden at ryste i bukserne og føle hang til det trygge og vante. Desuden har jeg bemærket, at mænd generelt er gode til at have belæg for alting og ikke har samme behov for andres mening på samme måde, som vi kvinder har.

Ser vi på kønsteorien, så er køn noget, der skabes i sociale sammenhænge, en social og historisk konstruktion. Kønsteorien anerkender, at der naturligvis er forskel på mænd og kvinder. Det interessante er her dog, at den ikke mener at disse adfærdsforskelle er biologiske, men derimod udspringer af opdragelsen og socialisering.

Kvinder skal være bedre til at præsentere deres kvalifikationer og dygtiggøre sig endnu mere i de områder, hvor de føler sig særligt kompetente. Socialisering er her også enorm vigtig efter min mening. Vi skal som kvinder, der gerne vil have mere i løn eller søge lederstillinger omgås folk, som også har ambitioner og tager deres karriere seriøst. Folk der nærmest lader deres karriere blive en del af deres identitet.

… og hvordan kan vi så bevæge os væk fra de kønsskæve lønforhandlinger Isa? Tænker du måske.

Vi som kvinder må erkende, at det til en hvis grad er vores egen skyld. I’m sorry, men det er det altså. Vi er i hvert fald de eneste, der kan lave om på det. Vi skal søge stillinger, hvor det er vores kompetencer, der er i spil og kan blive brugt, set, anerkendt og udviklet. Det sociale miljø, beliggenhed eller firmanavnet skal derfor måske ikke være alfa omega, hvis det altså skal være lønnen, som skal være det, der rykker. Find et job, hvor du bliver anerkendt i din stilling. Anerkendelse er værdifuldt og kan koste dig en lønstigning. Raise yourself woman! 

(Visited 15 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg tænker, at du har stillet dette skarpt op for at provokere og få en reaktion. For det er godt nok et hullet materiale. Det gør mig trist, at kvinder selv er med til at sparke kvinderne nedad igen. Jeg tror aldrig helt jeg kommer til at forstå, hvad det skal gøre godt for. Nu gætter jeg på, at du ikke har børn. Men det er altså sådan, at det kun kan være kvinder, som føder børnene til samfundet. Og ja- det kunne vi rent ligestillingsmæssigt da bare lade være med, men skal vi ikke lade være med at synke helt derned, og bare være enige om, at samfundet kun bliver båret videre af de børn der fødes, og at de som føder dem, derfor har en vigtig rolle i vores samfunds fremtid. Så sætter vi lige punktum der- at det er ikke vores skyld, at vi føder børn. Når man så kommer tilbage efter en barsel, hvor man har værnet om vores samfunds vigtigste investering, så er man et år længere fra sin forfremmelse, lønforhøjelse osv. Man har også tingene lidt langt væk, og skal lige ind i det igen- men hov- hvad er der tit sket? Vores spændende arbejdsopgaver er blevet uddelegeret til højre og venstre, men vi er da “ikke blevet fyret, mens vi var på barsel”, vi er jo velkomne tilbage- bare ikke lige til det job vi forlod. Vi kan ikke altid komme tilbage til en karriere, der kørte på skinner, men blot til et job på samme arbejdsplads, hvor man udfylder nogle lidt andre og nogle gange lidt tilfældige sko. Det kan tage årevis at komme tilbage på sporet- og hov- så kom lillebror til verden. Og så bliver vi slået hjem igen.

    Det er heldigvis ikke sådan altid- fraset det med stagnering af lønnen og forfremmelsen, som altid er sådan, men at ens job, som det var, forsvinder. Men for mange kvinder er det sådan det er. Og når man så har været væk i de år det tager at føde 2-3 børn, og man har været stagneret i de år det tager at tilbagekæmpe sig sin plads, som den var forud for graviditeten/ barslen, så er vi pludselig 3-10 år bag de mænd, som vi forud for dette var ligestillede med. Det er mange år ud af en karriere. Og nej, det kan ikke bare løses ved at dele barslen 50/50. For der er kun 1 krop som har været gravid og skal hele. 1 krop som kan amme. 1 person som kan være nødt til at gå ned i arbejdsbyrde (=karriere) under graviditeten fordi man evt ikke længere kan klare belastningen.

    Det her var bare en dråbe i vandet om graviditet og barsel, som gør en kæmpe forskel på mænd og kvinder. Men der er langt mere end det, hvis man graver ned i det. Jeg synes dit indlæg er meget ungt og naivt. Det er dejligt at forestille sig, at det bare var kvinderne der var dovne og griske, og at vi derfor bare kan løse det ved at tage os sammen. Men det hjælper ikke nogen, at negligere de store forskelle der er. Alt i mens mændende tilkæmper sig retten til at være forældre på lige fod med kvinder- særligt i skilsmissehenseende, så har kvinderne betalt ved kasse 1 for at være mødre, men halter på karrieren. Jeg modsiger ikke at vi har muligheder og kan skabe gode karrierer. Og at der er masser af kvinder i ledende stillinger. Men jeg modsiger på det kraftigste, at det hele er kvindernes egen skyld.
    /Katrine

  • Fin artikel med gode overvejelser. Dog undrer det mig meget, at du ikke vil lyde “enormt feministisk” og kunne derfor godt tænke mig at høre, hvad du mener der ligger i det begreb?

  • Kære Isa,
    Jeg er meget enig i, at kvinder skal kæmpe for ligeløn og flere må, som mænd gør, få forhandlet sig frem til noget realistisk.
    Når du skriver, at det er kvindernes egen skyld er jeg dog en smule uenig. Kvinder har siden tidernes morgen haft minimal taletid og minimale rettigheder ift mænd – vi har så længe været underlagt det modsatte køn. Derfor kan jeg ikke se hvordan det udelukkende er vores egen skyld, at vi ikke får den løn vi fortjener. Hvordan skal man pludselig råbe op og fremstå stærk og dominerende, når man hele ens liv er blevet opdraget til alt andet? Her tænker jeg især på kvinderne i 50 års alderen, for eksempel.
    Det kan være svært, især når man er voksen, lige pludselig skulle gøre det komplet modsatte af hvad man er blevet bedt om hele sit liv, hvilket i mange kvinders tilfælde er at holde kæft.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *