Min garderobe inspiration

Jeg er ikke førende inden for trends og tendenser, men jeg er nem til inspiration. Jeg sagtens finde på at iføre mig en knald rød jakke på en tirsdag eller tage en strudspels på i byen uden at tøve. Jeg kan bruge timer med et magasin i favnen. Særligt modeserierne bruger jeg en del tid på. Jeg kigger sjældent efter mærke eller pris. Jeg er i mine senere år begyndt at gå enormt meget op i kvalitet og står altid og fumler med de hvide lapper, der beskriver materialet inden under tøjet. Jeg får min inspiration fra magasiner, gennem film og af særlige kvinder med karakter. Kvinder, som jeg bare ved matcher det, som jeg selv synes, er pænt. Leighton Meester som Blair Walrdof i Gossip Girl
Jeg har altid forgudet skoleuniformen, og jeg ville ønske, at jeg som i Frankrig havde været tvunget i samme sæt hver dag ti år i træk. På den måde ville jeg kunne gøre meget mere ud af smykker, hår og sko. I Gossip Girl klæder Leighton sig i hendes smukke uniformer, som hun selv tilfører alt i form af diverse associeres – og ikke mindst den beslutsomme attitude. Nederdele med mønstrer og farvede hårbånd – det er lige mig. Og så elsker jeg, at stylisten til Leighton aldrig har været bange for at kombinere alle farver. Jeg synes, at kvinder i farver har et stærkere udtryk.

Brigitte Macron – den franske præsidents kone (og tidligere dramalærer på gym, hihi)
Jeg tager hatten af for Birgitte Macron. Hun er det, man i mine øjne kalder for en ægte fransk madame. Hun klæder sig med personlighed, men er alligevel ikke bleg for at tage del i en tendens på trods af, at hun ikke længere er den yngste på podiet. Jeg er vild med hendes brug af bukser og måden, hvorpå hun sørger for at holde det hele vildt men i en klassisk forstand. Desuden har jeg bemærket, at hun tit klæder sig i farverne fra det franske flag. De er også flotte. Se hende lige – og så altid i stilletter. Hun er sej!

Adèle Exarchopoulos – Fransk skuespillerinde
Jeg kan godt lide Adèle’s stil, da det er en yderst “tilgængelig” stil. Hun klæder sig på den der geniale måde, hvor man bare kan tage et par stilletter på og springe direkte i byen fra kontoret. Flotte jakker med kraver, hvide skjorter og nederdele i læder eller ruskind, det er bare toppen. Desuden er jeg vild med de evig mørkerøde negle og et tilpas tilfældigt hår. Det skal være nemt, og Adèle får det i hvert fald til at virke nemt at style sig efter.


Mary Donaldson – Kronprinsse
Mary gør et kæmpe stykke arbejde både nationalt og internationalt. Jeg har fulgt hendes arbejde med Mary Fonden på sidelinjen, og de projekter som de støtter det seneste år.
Mary har siden den første kontakt med den danske presse været meget klar i hendes stil. Hun klæder sig i tøj, som hun kan skabe en bestemt stemning med. Jeg ved, at hun får skræddersyet en del af hendes tøj, men hun er også enormt god til at klæde sig i dansk design. En ting som jeg særligt godt kan lide ved hendes stil, er, at hun lader detaljen styre synet. Det kan som på billedet være en skjorte med store fryns, eller det kan være en blazer med store tern, der bryder det ellers enkelte look. Og så er det endnu engang ellers også bare på med stilletterne og store perler i ørerne. Og her må håret godt været friseret. Jeg har i hvert fald aldrig set Mary med et “tilfældigt” morning-sundays-I-woke-up-like-this-look!

Kristin Davis – som du jo helt sikkert kender som Charlotte i Sex and the city
Hun er i Sex and The City som taget ud fra et Ralph Lauren katalog, men i virkeligheden er hun slet ikke så rosa-lyserød. Hun tropper gerne op i læderbukser og med spaghetti-strop-top og vilde smykker. Jeg kan godt lide, at hun klæder sig så figurnært. Taljen bliver oftest fremhævet og halspartiet vist frem – og det skal man ikke være bange for. Det er med at bruge sine formuer i sin stil og sit udtryk.

Min inspiration bliver naturligvis også dagligt hentet gennem Instagram. Må tage hatten af for en del af mine veninder, de har skam en god og gennemført stil. Og her inden for den seneste periode er et par af dem sågar selv begyndt at sy og skabe itemes til gardaroben. Respekt! Jeg er ved at hækle en kappe – mere om den senere….

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *