Dagdrømmeri på en tirsdag

Klokken er 22.57, og jeg ligger pt. i en kompliceret ske med min pensumliste fra faget “Personaleledelse”. Et fag som jeg skal til en skriftlig eksamen i om sådan cirkus tolv timer. Jeg har overladt musikstyringen til Spotify. Lige nu bliver der kørt Chaka Kahn for fulde gardiner, og jeg nikker med og venter i spænding på, at der bliver spillet “I’m eeeeeeevery womaaaaan”. Så venter jeg også lige på, at der tikker en mail ind med følgende indhold: “Vi vil gerne udgive din bog og oversætte den til 56 sprog”. Bogen jeg ikke har skrevet endnu, og bogen som jeg aldrig føler, at jeg har tid til at skrive. Desværre, vil min indre forfatter-nisse gerne ud af juleskuffen, kan jeg mærke. Tiden er dog knap i denne universitets-fomo-periode af mit liv. 

Jeg dagdrømmer meget for tiden. Jeg drømmer både om at købe et sommerhus i Sverige og male det solsikke-gult. Jeg vil have et sommerhus, som jeg kan tage op i hver weekend. Et sommerhus hvor jeg kan skrive, lære at lave mad og have sådan en kæmpe have, som man kan rode rundt i. En have hvor ukrudt, modsat mine forældres, også er velkommen – og det der gror vildt, bare er vildt fedt. Et sommerhus fyldt med gamle gode venner, og hvor vi sidder i en arvet strik og diskuterer livsvisioner og spekulationer, mens vi drikker bourgogne fra Irma’en nede på Nodre Fasanvej.

Så drømmer jeg også om, at producere en Podcast, under navnet “Opvarmningen”. Sådan en podcast der dækker dialogen mellem venner og bekendte inden, at man sammen drager ud i natten. Har du bemærket, hvor dybe emner, der bliver vendt og drejet i timerne inden, at man tager ud og lader dansegulvet hypnotisere en?

Samtalerne over bordet inden at man skal videre ud i byen, synes jeg selv er enormt vigtige og interesante. Særligt fordi, at folk pludselig bliver enormt ærlige og fortæller detaljeret om noget, der har eller går dem på. Så er der naturligvis også hele det sjove aspekt ved denne slags samtaler: “Nooogen der liiige sætter Rasmus Se-DAK på”, og 2 sekunder efter står halvdelen af bordet og laver robotdansen i sofaen fra IKEA... I kender det selv. Det ene sekund snakker man om noget så seriøst som investeringer, forsikringer, bandekrig på Nørrebro eller identitskriser. Det andet tidspunkt snakker man om den gennemsigtige skjorte er bedre end den nedringede top, eller om det er en god idé at blande hvidvin og breezer i frygten for hovedpine dagen derpå.

Nok om mit dagdrømmeri. 98 % af mine dagdrømme ser aldrig skyggen af virkelighed. Så langt er livet jo heller ikke til at få udrettet dem alle.

Drømmen om det gule sommerhus og en radio, der spiller uddrag fra en sådan podcast ved navn “opvarmning”, lyder da ikke helt urealistisk vel?

Godnat fra mig – may the force be with me i morgen til eksamen.

(Visited 14 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *