Om mig

148702_10200555281671347_189843989_n
Jeg har altid været dybt fascineret af mennesker. En af mine yndlingsbeskæftigelser er at iagttage mennesker. Jeg elsker selvfølgelig også at møde og tale med mennesker og er aldrig bange for at starte en dialog med nabobordet, hvis jeg er ude og spise – hvis de altså virker spændende nok.

Jeg er utrolig social og sætter stor pris på at være omgivet af forskellige typer og i forskellige miljøer. Jeg er nem at inspirere, og det er også derfor, at jeg laver så mange forskellige ting udover at læse Interkulturel Markedskommunikation (fransk) på Copenhagen Business School.

Jeg brugte alle mine teenageår på at skrive klummer og sætte tankestreger i Vi Unge magasinet. I takt med at skriveriet blev så stor en del af mit ”jeg” startede jeg bloggen Isa-tankestreg. Jeg skriver om det at være kvinde, og hvordan man bliver den bedste version af sig selv.

Til daglig arbejder jeg med markedsføring og kommunikation hos FSR – danske revisorer. Derudover underviser jeg i ”Tekstformidling og blogging” hos Rudersdal Kommune. Og når mulighederne byder sig rejser jeg gerne ud i verden og lader nye kulturer inspirere mig og sætte lidt mere kulør på hverdagen.

Lad mig inspirere dig her på bloggen til at tænke lidt anderledes og få et smil på læben.

Tak fordi du vil læse med.

_______

Du kan kontakte mig på isabella.beckj@gmail.com